Mere end halvdelen har ikke en ven, som er automekaniker, men besidder imidlertid fordummende forudantagelser…

Et autoværksted er tit offer for adskillige intolerancer. Utallige har en anelse om, at der eksisterer et hårdt miljø. Utallige er tjep til at formode, at der eksisterer en rå måde at omgås på, mekanikerne indbyrdes. Noget siger mig derfor, at for at kunne være automekaniker må en besidde en skarp psyke. Men som skildret i begyndelsen er sådanne anskuelser blot forudintagetheder, af den grund, at jeg ikke på noget tidspunkt har besøgt et autoværksted. Og ydermere kender jeg ej en automekaniker!

Til trods for dette har flere en anskuelse omkring hverdagen på et autoværksted. På hvilket sted kommer sådanne tanker fra? En interpretation kunne være, at sådanne har sin oprindelse i dén måde, hvorefter autoværkstedet foreviges på film i biografen samt i serier. I disse værker ser vi netop hyppigt, at den sociale måde at være sammen på, i mellem medarbejderne, på et autoværksted er hjerteløs. Udover det er det tit samtidig med også nogen temmelig endimensionelle drenge, som er beskæftiget på et autoværksted, & som ik er de skarpeste knive i skuffen…

Jeg finder det bemærkelsesværdigt, hvordan der i alverdens nationer etableres utallige karikerede idealtyper, som hver og en, som er en del af en pågældende nation, ved, hvordan ér. Et bevis på det beskrevne er ”en Brian”. ”En Brian” er interessant i denne sammenhæng, fordi han ofte er automekaniker på et autoværksted. Derudover nyder han at slippe hestekræfterne løs. & jævnligt er sagen den, at han ej er overordentlig kvik. Dét må selvfølgelig accentueres, at ”en Brian” nemlig lige nøjagtig er bygget på en fordom, hvor bestemte karaktertræk til fælles producerer et menneske, alle kan kende. Men det er altafgørende at være vidende om, at generaliserende forudindtagetheder kan have forfærdelige efterspil for dé mennesker, som minder om de forenklede idealtyper!